Dækskole

Hvordan køber jeg mine dæk online?

Dækkets konstruktion

Med en hurtig observation kan næsten alle dæk se ens ud. Men ser du nærmere, vil du se at moderne dæk konstruktion tilbyder en grad af kontrol, kørefølelse, friktion og brændstofsforbrug, som er langt bedre end de dæk som var designet for kun et par år siden.

I dag er der dæk konstruktioner der indeholder op til 200 forskellige råvarer, men også en kompleks arkitektur af stål-dele og data-designet dækmønster. De forskellige dæk fabrikanter bestræber sig på at levere det bedste design med hensyn til kvalitet og udseende.

1946 blev dæk industrien revolutioneret af indførelsen af radial dækket. Billedet nedenfor viser et tværsnit af radial dækket, hvor du kan se hvordan det er opbygget. I dag, næsten 60 år senere, er det radiale dæk næsten det eneste der sælges, og det er på grund af fordelene ved det, med god styre evne, køre følelse og udseende.

Den yderste del af dækket, dækmønsteret, er normalt det som oplever den største påvirkning. Et vinterdæk for eksempel, anvender et mønster der er tilpasset til en kold og glat vejbane. Racing dæk bruger et mønster der er udviklet til at kunne modstå ekstremt høje temperaturer.

Dækmønsterdesignet kan variere meget fra producent til producent. Slidbane blokken giver køretøjets stabilitet gennem sin forreste og bageste kant. Slidbane blokkene er ofte beskåret (med sport til afledning af vand) til at give ekstra godt fodfæste. Sporene er indlejret i dækmønsteret for at være i stand til at føre vandet ud.





1. Slidbane
2. Mønster
3. Slidbane blok
4. Riller
5. Siping
6. Skulder
7. Beskyttelseslag
8. Stål bælter
9. Radiale lag
10. Klinch






Radialdæk

De fleste dæk fremstillet i dag har tekstiltråde som er ortogonale i forhold til dækket fælge, under slidbanen og så op igen på den anden side. Disse dæk kaldes radial dæk. Dækket er derefter forstærket med et stål-bælte under slidbanen, somer den del tættest på vejbelægningen. På det dæk, kaldet diagonal dækket går trådene diagonalt hen over dækket.

Radial konstruktionen gør det muligt for dækket at tilpasse sig bedre til ujævnheder i vejen. Det radiale design producerer også langt mindre friktion, og det resulterer i sidste ende i at dækmønsteret holder meget længere. Toppen af dækket er et bælte bestående af to eller flere lag (normalt af stål, men kan være af andre materialer), som ligges oven på det radiale lag. Disse bælte lag er anbragt oven på hinanden og overlapper hinanden i en vinkel bestemt ved dækkets type. Tykkelsen af stål elementerne og det laterale væg lag er forskellige, så funktionen af de forskellige dele af dækket bliver mere specialiseret. Stål elementerne opererer uafhængigt af slid sporet og sidevæggene.

Punkteringsfrie dæk ("Run Flat")

Disse dæk er forstærkede og sidder originalt monteret på de fleste biler. Fordelen med disse dæk er, at de er designet til at køre op til 15 kilometer (alt afhængigt af belastningen), efter dækket er punkteret. Disse dæk anbefales primært til biler, der allerede er leveret med punkteringsfrie dæk, da udformningen på de originale fælge er mere hensigtsmæssigt udformet til netop denne type dæk. Punkteringsfrie dæk er som regel lidt tungere end de traditionelle dæk, hvilket bevirker, at mange vælger at erstatte disse med traditionelle dæk. Dette sker dels for at opnå en bedre køreoplevelse og dels for at opnå et lavere brændstofforbrug. "Run Flat" kan have forskellige navne alt afhængigt af producenten, på hjemmesiden findes der et filter ved din valgte dækstørrelse, der gør det muligt at vise kun denne type dæk.


Vinter og Sommer

Pigdæk: Tilladt i perioden 01.11. - 15.04. Skal monteres på alle fire hjul.

Vinterdæk: Det er tilladt, at anvende vinterdæk i hastighedskategori Q (max 160 km/t). Ved montering af vinterdæk kræves der fire vinterdæk på personbiler og varebiler op til 3 tons totalvægt.
Mindst 1,6 mm dækmønster.

Snekæder: Kan benyttes under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene.

Vinterdæk

Vinterdæk er defineret af Vejdirektoratet som dæk der er specielt designet til vinterkørsel, mærket M + S, MS, M & S, MS, MS eller" Mud og sne. Såkaldte "året rundt" dæk er et kompromis mellem sommer og vinterdæk og betragtes af Vejdirektoratet som ikke "specielt konstrueret til vinter kørsel", og er derfor ikke tilladt, når krav på vinterdæk gælder.

Der findes tre slags vinterdæk: med pigge, uden pigge af nordisk type og uden pigge af europæisk type. Vinterdæk uden pigge kaldes også for friktionsdæk og kan afpasses til de nordiske eller europæsike betingelser.

Pigdæk har normalt bedre vejgreb end friktionsdæk på isglatte veje, piggene er med til at skabe en ru overflade således at dæk uden pigge få bedre vejgreb.

Friktionsdæk til nordiske forhold har egenskaber der kan sammenlignes med pig vinterdæk i vintervejr, undtagen på is. På våde og tøre vinterveje er friktionsdæk under europæiske vejrforhold bedre. Friktionsdæk til nordiske forhold har blødere gummi og flere spor til afledning af vand sammenlignet med friktionsdæk for centraleuropæiske vejr forhold. Dæk rillerne er med til at gøre dækket mere fleksibel, således det griber fat på en større del af vejen. Friktionsdæk giver mindre støj og rullemodstand sammenlignet med pigdæk.

Man kan køre på sine vinterdæk uden pigge om sommeren, men det har sine ulemper. Bremselængder er meget længere end normalt om sommeren og den varme temperatur gør at dækkene slides hurtigt. Sommer dækkene er ikke et alternativ til friktionsdæk. Gummiblandingen i sommerdæk er tilpasset til sommer betingelser, hvilket gør at sommerdæk bliver for hårde når det er koldt.



Distance

 

 

Mønsterdybde

Kravet om 3 mm mønsterdybde er for vinter og sommer dæk.

GoodGrip.dk tænker på din sikkerhed, og er enig med den generelle anbefaling om mindst 3 mm året rundt. Under 3 mm øger risikoen for aquaplaning dramatisk.

Styr på lufttrykket

Hvorfor?
Hvis lufttrykket er for lavt øges slidtagen. Hvis du kører med 80% af det anbefalede lufttryk reduceres dækkets levetid med 25%. Kører du med 70% af det anbefalede lufttryk kan dækkets levetid halveres. Når lufttrykket er for lavt øger du også brændstofforbruget og dækkets laterale stabilitet bliver værre, øger du risikoen for ulykker. Du kan på én enkel måde spare penge, reducere kulstofemissionerne og beskytte din og andres sikkerhed!

Hvornår?
Gør kontrol af lufttrykket på dine dæk til en rutine.

Mål lufttrykket en gang i måneden og tjek om dækket ser ok ud hver gang du tanker.

Måske fordi vores dæk gør så meget uden vi er nødt til at tænke over det, overser vi dette vigtige faktum. Vores dæk taber luft hele tiden, meget langsomt, men mister sikkert lidt luft dag til dag. Desuden udsættes vores dæk for slag og andre faktorer når vi kører, dette er naturligvis også med til at bidrage til at lufttrykket falder. Så for at være på den sikre side, hver gang du fylder brændstof i brændstoftanken, bør du også kontrollere, om det er den rigtige mængde luft i dine dæk. Hvis vi gør det til en rutine kan det spare både penge og liv.

En anden vigtig mulighed for at se, om lufttrykket er korrekt i dine dæk er, når du skifter dæk. Dæk, der ikke anvendes mister mere luft end dæk der arbejder. Mange af nutidens køretøjer har forskellige lufttryk i bagenden og forenden, så husk på, næste gang du skifter fra vinter dæk til sommer dæk og vice versa.

Hvordan?
Kontroller lufttrykket, når dækket er koldt.
Juster ikke lufttrykket på et varmt dæk. (Normalt forhøjes lufttrykket, når køretøjet er i bevægelse.)

Lufttrykket skal være det samme på de dæk der befinder sig på samme aksel (dvs. det samme på begge forreste og på begge bagerste), men det kan variere mellem forreste og bageste aksel.

Ventilhætterne skal være fastnet ordentligt da de beskytter ventilen fra støv og snavs og naturligvis fra et faldende lufttryk.

Hvor finder jeg information om hvilket lufttryk jeg skal have i mine dæk?

Lufttryk måles i bar. Det korrekte lufttryk kan findes i bilens manual (normalt kan det også findes som ved benzin dækslet eller ved førerens dørside). Men hvis du har et problem, så tage kontakt til din lokale garage eller lignende. Spørg, hvis du kan få hjælp til at finde ud af din bils totalvægt, det kolde dæks lufttryk og dækkets størrelse, som fabrikanten anbefaler.

TPMS

TPMS (Tyre Pressure Monitoring System) som på dansk bliver dæktryksovervågning er et system som EU kræver skal findes i alle nyproducerede biler i Danmark efter den 1. november 2014.

Hvilke typer af TPMS system kan man have?
Visse system overvåger hjulenes rotationshastighed og andre måler lufttrykket i dækkene.

Hvad sker når man bytter hjul?
Bytter man hjul på en bil med TPMS kan det medføre at systemet ikke længere fungerer korrekt. Bilproducenterne må selv vælge hvilken type af system de vil montere på sine køretøjer, hvilket betyder at eventuelle fejl kan vise sig på forskellige måder. Om du f.eks. bytter til hjul der dæktryksovervågningssystem ikke existerer, vil bilen vise at de sagnes.

TPMS
Om din bil har sensorer i hjulene, så må også dine vinterhjul  have det for at TPMS skal fungere ( Valgfrit for bilejeren). For at vide hvilket system din bil har, så står det oftest forklaret i instruktionsmanualen som følger med bilen, alternativt så vælger du det foreslåede alternativ som vi giver dig via telefon eller hjemmesiden. Du kan også kontakte din forhandler eller bilproducent. I de fleste tilfælde kan vi sælge, programmere og montere dine hjul/dæk med TPMS. I særlige tilfælde kan en evt enklere efterprogrammering behøves gøres af til eksempel en forhandler eller et lokalt dækcenter. I disse særlige tilfælde kan vi ikke dække nogen yderligere omkostninger som muligvis kan opstå.
 

Hjul = Dæk + Fælg

Dækket og fælgen bliver en enhed tilsammen, kaldet hjulet. Den rigtige fælg og det rigtige dæk er vigtigt for at kunne give bilen de rigtige egenskaber. Igennem GoodGrip.dks unikke bilsøgning kan kunden altid finde de hjul der er optimeret til deres bil.
Dæk og fælgdimension kan erstattes hvis hjulet ikke rager ud over skærmen efter ændringen eller hvide den ikke rammer nogen chassisdel ved fuld suspension eller i noget drejningsmoment. Ændringer, der gør væsentlig ændring ved kørselsdynamikken gør ændringen ulovligt. Holder man sig til fælg og dæk dimensioner i nærheden af de originale monteret på køretøjet eller er meget tæt på det, bør ændringen ikke give nogen problemer. Ved GoodGrip.dks eneståendedæk og fælg søgning, får du kun de produkter frem, der passer til din bil.

Montering af nye hjul

Vores fælge leveres normalt med både møtrik / bolt, centreringsringe og centerhætter. Dette tilbehør bør anvendes, når hjulene er monteret. Test altid ét hjul før du monterer resten. Hjulet skal rulle let og ikke tage fat i noget. Når bilen er hejset ned på jorden så vrid rattet fra side til side og se om hjulene rammer noget. Anvend ikke luft eller eldrevne slagsnøgler da fælge og nødder/bolte kan tage skade. Drejningsmomentnøglen bør anvendes ved montering af hjul og afdragningsmomentet skal være for M12 bolt/møtrik 110 Nm og M14 bolt/møtrik 130 Nm. Stram nødde /bolte på kryds og husk at stramme boltene efter omkring 100 kilometers kørsel.

Reservehjul

Mange bilister kan ikke engang huske at de nogensinde har kontrolleret reservehjulet, så hvis/når reservehjulet behøves kan yderligere problemer spares i forhold til f.eks. en bekostelig affære med redningsvogn eller andre bilservice selskaber.

TIPS:
Kontroller lufttrykket i reservehjulet ofte, gerne samtidigt med lufttrykket på de øvrige dæk på bilen.

Vær sikker på at du har de bolte, der passer til fælgen på reservehjulet.

Reservedæk fandtes tidligere i alle biler. I dag er det normalt erstattet af et nødhjul sammen med en donkraft i tilfælde af punkteringer. Nogle bilproducenter har specielle reservedæk i nogle modeller for at spare plads. Disse dæk er mindre end almindelige dæk og må ikke køres på længere end dækkets angivet kørselsafstand.

Hastighedsindeks

Dækkets hastighedsindeks kan findes på siden af dækkets. F.eks 205/55-R16 H, her er bogstavet H, som er dækkets hastighedsindeks, hvilket betyder at dækkets anbefalede maksimale hastighed er 210 km / t (se tabel).

Vinterdæk har som regel et lavere hastighedsindeks end hvad et sommerdæk har, og det er til dels fordi vinterdæk har et grovere mønster og er lavet af en blødere gummi, med det resultat at dækket bliver ustabilt ved høje hastigheder.

Vi anbefaler ikke at vælge et lavere hastighedsindeks end bilen er designet til. Dette kan resultere i dårligere stabilitet og ringere styretøj. Hvis du ønsker en bedre respons i kontrollen, er det bare at få et dæk med et højere hastighedsindeks.

Man burde aldrig have forskellig hastighedsindekse på ens køretøjer, det kan resultere i uforudsigelige sving og gøre køretøjets stabilitet ringere.

HIKm/hHIKm/hHIKm/h

L

120

R

170

W

270

M

130

S

180

Y

300

N

140

T

190

Z

>240

P

150

H

210

 

 

Q

160

V

240

 

 

 

Belastningsindeks

Belastningsindekset (Load Index) er en talkode fundet på dækket ved dækkets dimension og hastighedskode. Dette svarer til den maksimale belastning for et dæk ved den hastighed, der svarer til hastighedssymbolet.

Når du udskifter dæk og fælg størrelse skal der tages hensyn til hjulets rulningsomkreds og ikke mindst det oprindelige belastningsindeks. Belastningsindekset (LI) er angivet nedenfor oversat til kg.

LIkgLIkgLIkgLIkgLIkg

40

140

80

450

120

1400

160

4500

200

14000

41

145

81

462

121

1450

161

4625

201

14500

42

150

82

475

122

1500

162

4750

202

15000

43

155

83

487

123

1550

163

4875

203

15500

44

160

84

500

124

1600

164

5000

204

16000

45

165

85

515

125

1650

165

5150

205

16500

46

170

86

530

126

1700

166

5300

206

17000

47

175

87

545

127

1750

167

5450

207

17500

48

180

88

560

128

1800

168

5600

208

18000

49

185

89

580

129

1850

169

5800

209

18500

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

50

190

90

600

130

1900

170

6000

210

19000

51

195

91

615

131

1950

171

6150

211

19500

52

200

92

630

132

2000

172

6300

212

20000

53

206

93

650

133

2060

173

6500

213

20600

54

212

94

670

134

2120

174

6700

214

21200

55

218

95

690

135

2180

175

6900

215

21800

56

224

96

710

136

2240

176

7100

216

22400

57

230

97

730

137

2300

177

7300

217

23000

58

236

98

750

138

2360

178

7500

218

23600

59

243

99

775

139

2430

179

7750

219

24300

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

60

250

100

800

140

2500

180

8000

220

25000

61

257

101

825

141

2575

181

8250

221

25750

62

265

102

850

142

2650

182

8500

222

26500

63

272

103

875

143

2725

183

8750

223

27250

64

280

104

900

144

2800

184

9000

224

28000

65

290

105

925

145

2900

185

9250

225

29000

66

300

106

950

146

3000

186

9500

226

30000

67

307

107

975

147

3075

187

9750

227

30750

68

315

108

1000

148

3150

188

10000

228

31500

69

325

109

1030

149

3250

189

10300

229

32500

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

70

335

110

1060

150

3350

190

10600

230

33500

71

345

111

1090

151

3450

191

10900

231

34500

72

355

112

1120

152

3550

192

11200

232

35500

73

365

113

1150

153

3650

193

11500

233

36500

74

375

114

1180

154

3750

194

11800

234

37500

75

387

115

1215

155

3875

195

12150

235

38750

76

400

116

1250

156

4000

196

12500

236

40000

77

412

117

1285

157

4125

197

12850

237

41250

78

425

118

1320

158

4250

198

13200

238

42500

79

437

119

1360

159

4375

199

13600

239

43750

 

Teksten på dækkets side

1. 195/50. 195 står for dækkets bredde i mm. 50 er en procentsats af dækkets bredde, i dette tilfælde er profilen på dækket 50% af 195 mm.

2. R15. R betyder dækket er et Radial dæk, som er dæk til almindelige biler og det mest almindelige i dag. 15 er størrelsen på fælgen (i tommer) der passer til dækket.

3. 82. Dette er dækkets belastningsindeks, et indeks der angiver den maksimale vægt som dækket kan bære. Indeks 82 = 475 kg. Klik her for Indeks Tabel

4. V. Bogstavet som vises efter belastningindekset er dækkets hastighedsindeks, derfor anbefales dækkets max hastighed. V = 240 km / h. 





5. Serienummer eller dato. 4002 = Uge 40 I 2002, før 2000, kun 3 cifre, f.eks 409 = Uge 40 i 1999.








6. Rotation. Nogle dæk er designet til at rotere i kun én retning, på disse dæk er der en pil, der fortæller hvilken vej dækket skal rotere. 
7. Steel belted radial. Denne tekst taler om, hvordan dækket er konstrueret.
8. E5. En særlig betegnelse efterfulgt af et autorisationsnummer.





Dækprofil

Dækkets profil er beregnet som en procent af dækkets bredde. Et dæk i størrelsen 205/60R15 har en bredde på 205mm og en profil på 60% af 205mm. Profil højden beregnes ved at multiplicere dækkets bredde på den profil som er en procentdel.

Opbevaring af dæk

Opbevar dine dæk i et køligt, tørt og mørkt rum. Direkte sollys og for varm opbevaring forkorter dækkets liv.

Dæk med fælg lagres stående, liggende eller hængende i fælgen.

Stående dæk skal have et lufttryk på 0,5 bar.

Dækkets alder

GoodGrip.dk anbefaler at sommerdæk der er ældre end 6 år og vinterdæk der er ældre end 4 år skiftes ud eftersom dækkets friktions egenskaber forværres med alder og slidtage. Et nyt og korrekt lagret dæk ældes slet ikke på samme måde som et dæk, der er blevet taget i brug.

I en undersøgelse foretaget af det svenske Vej og Transport Undersøgelses Institut (VTI) havde ubrugte vinterdæk opbevaret korrekt i tre år lige så godt greb som et helt nyt vinterdæk af samme mærke.

EU dækmærkning, Hvad er det?

Siden 1. november 2012 skal brændstofforbrug, vejgreb i vådt føre, rullemodstand og støjniveau angives i en særlig form for mærkning, der går under betegnelsen ”European Tyre Label”. Dækmærkningen kan sammenlignes med den type mærkning, der allerede findes på bl.a. opvaskemaskiner, vaskemaskiner, køleskabe og frysere. EU har indført mærkning på disse produkter for dels at gøre forbrugerne bevidste om diverse farer ved anvendelse af produkterne og dels for at skabe en større miljøbevidsthed i forhold til det enkelte produkt. Lovgivningen sigter nu mod dækmarkedet. Tidligere har der meget få informationer omkring et dæks pålidelighed, og ønsker man at sammenligne informationerne fra de forskellige dækproducenter, så var det en kompliceret proces. Der er stor forskel på, hvordan producenterne hver især definerer kvaliteten af de enkelte dæk.

Formålet med dækmærkningen er således at få ændret synet på dækmarkedet. Ændringen skulle gerne blive synlig, når forbrugerne har mulighed for at gennemskue, hvilke dæk der er de mest brændstofbesparende, de mest pålidelige og de mest støjsvage. Set ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt bliver producenterne derfor tvunget til at producere sikre dæk til en rimelig pris. Det skal kort sagt være enkelt for kunden at kunne vælge dæk ud fra formåen og pris – og uden risiko for at blive snydt.

Andris Piebalgs, energikommisær i EU, kommenterede lanceringen af den pågældende lovgivning med disse ord: ”Jeg er vældig glad for vedtagelsen af lovgivningen om dækmærkning. Det her vil typisk blive en win-win situation, eftersom forbrugerne og de indkøbsansvarlige nu får en bedre mulighed for at vælge sikre dæk med et lavt støjniveau. Samtidig vil de komme til at spare penge på benzinen, og EU vil som helhed tjene penge på ordningen som følge af en reducering af emissioner ved vejtransport.”

Hvordan fungere det?

EU har skabt dækmærkningssystemet for at skabe synlighed omkring sikkerhed og miljø, og dette sker via en bedømmelse af disse 3 dækegenskaber: Rullemodstand, vejgreb i vådt føre og støjniveau. EU-mærkningen skal fremvises i salgssituationer samt på den tekniske dokumentation for dækket såsom kataloger, flyers og diverse hjemmesider.

Rullemodstand (som har en indvirkning på brændstofforbruget)

Der skal være en karakterskala fra klasse A til G for rullemodstand. Et dæk tilhørende klasse A vil have et 6,5% bedre brændstofforbrug end et dæk i klasse G. Dette betyder, at hvis man kører 10.000 km, så vil man med et klasse A dæk spare 50 liter brændstof i forhold til et dæk i klasse G. Dette er en gennemsnitlig beregning, da den egentlige besparelse afhænger af vejunderlaget, rutevalget og den individuelle kørestil.

Egenskaber for vejgreb i vådt føre

Karakterskalaen går fra A til G. Kategori A indbefatter de dæk, der har den korteste bremselængde, mens G går på dæk med den længste bremselængde. Hverken personbiler eller mindre lastbiler kan blive tildelt et D eller G. Dækkets karakter findes ved en test, hvor dækket skal lave en opbremsning på en vejstrækning med 0,5 – 1,5 mm vand. Ved en fart på 80km/t vil forskellen på bremselængden mellem et kategori A–dæk og et kategori G–dæk være 4 billængder, svarende til ca. 18 meter.

Støjniveau

Ved en fart på over 50km/t plejer rullemodstandens lyd at overdøve motorlyden. På dækmærket vil der være et symbol bestående af et dæk med lydbølger. Et højt støjniveau angives med sorte bølger, mens de hvide illustrerer et støjsvagt dæk. Et dæk med 3 sorte lydbølger lever op til de nuværende europæiske krav, men dækket vil ikke kunne leve op til det regelsæt, der træder i kraft i 2016. Et dæk med 2 sorte lydbølger vil allerede nu kunne leve op til det nye regelsæt i 2016. Et dæk med 1 sort lydbølge illustrerer et støjniveau, der vil ligge mindst 3 decibel under det støjkrav, der tillades med det nye regelsæt i 2016.

Hvordan påvirker ordningen mig som forbruger?

Alle nye dæk, der sælges i EU have det nye dækmærke. Ordningen er indført for at gøre det lettere for forbrugerne at føle sig sikre i valget af dæk. Forbrugerne skal kunne stole på, at de dæk, de vælger at købe, er blevet testet i forhold til rullemodstand, bremsning og støjniveau. Dette vil medføre, at billister kan lave en sammenligning af de forskellige dæk og får et mere præcist billede af, hvilke modeller der f.eks. har det laveste støjniveau. Hvis kunden ikke har mulighed for at se et billede af dækket, der skal købes, så skal dækmærkningen findes et eller andet sted i et dokument, som kunden kan få lov til at læse. Dette gælder også for bilforhandlere. Hvis kunden skal have dæk med i købet, skal mærkningen være tilgængelig for vedkommende.

På baggrund af dækmarkedets vækst og forandringer har man i EU udregnet, at den større bevidsthed om et mere effektivt brændstofforbrug vil resultere i, at olieforbruget vil blive mindsket med 2,4 millioner liter olie, ned til 6,6 millioner ton olie i 2020. Dette fald svarer til hele Ungarns olieforbrug på et år. CO2–udslippet vil blive reduceret for alle køretøjer med 1,5 – 4 millioner ton per år. Det er et fald, der svarer til at fjerne mellem 0,5 – 1,3 millioner personbiler per år fra Europas veje.

Opsummering: Den nye lovgivning har en direkte effekt på miljøet, og jo mere forbrugerne tager den nye ordning til sig, desto mere bidrager man til at forbedre det miljø, der omgiver os alle.

Fælge

Der er to hovedtyper af fælge, stålfælge og letmetalsfælge. Stålfælgen er den mest almindelige og er monteret som standard på de fleste køretøjer. Light aluminiumsfælge er blevet meget almindelig i dag, og er monteret som original på mange køretøjer. Ofte anvendes de til at opnå særlige egenskaber, fordi de er lidt lettere og mere bæredygtige. Den mest almindelige årsag er imidlertid, det rent æstetiske. Du kan nemt bytte din stålfælg ud med en letmetalsfælg hvis man tager højde for fælgens ET og boltcirkel.

Fælgens indpresningsdybde, ET-mål

Fælgens indpresningsdybde, eller ET-mål, viser, hvor langt inde eller ude fælgen sidder i forhold til fælgens midtpunkt, dvs. anlægsoverfladen mod navet til fælgens midtpunkt.

Det er vigtigt at have rette indpresningsdybde, da forkert indpresningsdybde kan få hjulet til at røre ved skærmens yderkant eller fjedrer/støddæmpere. Hvilken indpresningsdybde, du skal have, afhænder af hvor brede dine fælge er og hvor store dækkene er, og naturligvis hvilken bil du har. Normalt står indpresningsdybden stemplet på fælgen. Jo højere mål, desto dybere sidder fælgen.

Boltcirkel

Boltcirklen handler om to ting: Hvor mange bolthul fælgen har og dens diameter. Boltcirklen angives som f.eks 4x110, hvilket betyder 4 bolte med 110 mm cirkeldiameter. Cirkeldiameter er et mål mellem to bolte målt over centerhullet (fremhævet med rødt). På en 4-bolts fælg måler du fra dit bolthuls yderkant til bolthullets inderste kant på tværs af centerhullet. Forskellige biler har forskellige boltcirkler derfor passer en fælg ikke til alle biler. Når du køber fælge af GoodGrip.dk, vil du automatisk modtage en boltcirkel, der passer til din bil.
















På en femboltsfælg målter man boltcirklen sådan:
Mål hele bolthullets diameter = A
Mål fra bolthullets kant til navhullets kant = B
Gang B-målet med 2
Mål navhullets diameter = C
Boltcirklens diameter = A + B×2 + C


 







Fælgdimensioner

Fælge findes i mange forskellige størrelser og varianter. Når man måler fælge gøres det i tommer. Her er et eksempel på, hvordan det kan se ud:
6Jx15, 6: står for fælgens bredde, J er typen af fælghorn mens 15 er fælgdiameter målt i tommer. Når GoodGrip.dk lister fælge er fælghornet ikke vist, fordi J er standarden.

Hjul = Dæk + Fælg

Dækket og fælgen bliver en enhed tilsammen, hjulet. Den rigtige fælg og det rigtige dæk er vigtigt for at give bilen de rigtige egenskaber. Igennem GoodGrip.dk unikke bilsøgning kan kunden altid finde de hjul der er optimeret til deres bil.

Dæk og fælgdimension kan erstattes hvis hjulet ikke rager ud over skærmen efter ændringen eller hvide den ikke rammer nogen chassisdel ved fuld suspension eller i noget drejningsmoment. Ændringer, der gør væsentlig ændring ved kørselsdynamikken gør ændringen ulovligt. Holder man sig til fælg og dæk dimensioner i nærheden af de originale monteret på køretøjet eller er meget tæt på det, bør ændringen ikke give nogen problemer. Ved GoodGrip.dks eneståendedæk og fælg søgning, får du kun de produkter frem, der passer til din bil.

Hjulets diameter (højde)

Sørg for at hjuldiameter ikke ændrer sig, når du skifter dæk / fælg. Med større hjul kan du risikere at ramme skærmkanter eller støddæmpere, fjedre osv.


Hjulets højde er fælgens størrelse plus det dobbelte af dækprofilen.

Eksempel: Dækstørrelse 225/45-17
- 225 er dækkets bredde i mm
- 45 er højden på dækkets profil i % af bredden
- 17 er dækkets størrelse (inderdiameter) i tommer
Formularen for eksemplet for oven bliver (17*25.4)+(2*(225*0.45)). Hvilket giver en diameter på 634mm.

Rulningsomkreds

Rulningsomkredsen på dækket er lig med den strækning hjulet ruller på én rotation. Vi skifter ikke dæk eller fælg før rulningsomkredsen forandres mere end ±5% sammenlignet med rulningsomkredsen på hjulet som bilen er godkendt til.


Eksempel
- Dækstørrelse 225/45-17
- Diameteren for eksemplet er 634 mm.
Vi multiplicerer med pi (3.141592) og får 1992 mm i rulningsomkreds.
Hvis 225/45-17" er den oprindelige størrelse betyder dette, at vi kan skifte til andre dæk så længe rulningsomkredsen er inden for ± 5%, dvs. Mindre end 1892 mm, højst 2092 mm.

Forøgelse af størrelse

Når der skiftes til større fælg end bilens originale er det vigtigt at hjulets rulningsomkreds ikke øges. Dette kompenserer man for ved at have en lavere profil på dækket. Se billedet nedenfor.










Original +1 tommer +2 tommer +3 tommer +4 tommer


 

TPMS

TPMS (Tyre Pressure Monitoring System) som på dansk bliver dæktryksovervågning er et system som EU kræver skal findes i alle nyproducerede biler i Danmark efter den 1. november 2014.
Goodgrip.dk sælger idag ikke nogen TPMS system i form af ventiler og lignende og vores værksteder har for tilfældet ikke mulighed at tilbyde disse tjenester, (gennem Goodgrip.dk)

Hvilke typer af TPMS system kan man have?
Visse system overvåger hjulenes rotationshastighed og andre måler lufttrykket i dækkene.

Hvad sker når man bytter hjul?
Bytter man hjul på en bil med TPMS kan det medføre at systemet ikke længere fungerer korrekt. Bilproducenterne må selv vælge hvilken type af system de vil montere på sine køretøjer, hvilket betyder at eventuelle fejl kan vise sig på forskellige måder. Om du f.eks. bytter til hjul der dæktryksovervågningssystem ikke existerer, vil bilen vise at de sagnes.
Spørg nogen der ved!

Vi er her for at besvare eventuelle spørgsmål du måtte have mens  du bestiller dine produkter. Vi ser frem til dit opkald eller e-mail!